Fortællingen om de hellige aber

Fortællingen om de hellige aber

Tager man på besøg på et af Ghanas abereservater, vil man uden tvivl få en fortælling med på vejen. Dette er fortællingen om, hvorfor man ikke bør skyde en abe - foto Sofie Vindis

Der var engang en mægtig jæger, som dagligt gik på jagt i den store skov. Han var i kontakt med en ånd, der hed Daworo, som han ofte spurgte til råds i livets store spørgsmål.

En dag, da jægeren var på jagt, så han fem aber, som var samlet omkring en krukke. Han stoppede op og kunne ikke gøre noget. Han blev tryllebundet af aberne og var ude af stand til at skyde dem. Det plagede jægeren noget så grusomt, så han spurgte Daworo, hvad han skulle gøre.

Daworo svarede, at han skulle behandle aberne som slægtninge. Han rådede ham til at gå i skoven, samle abernes krukke op og tage den med hjem.

Næste dag gik jægeren i skoven for at gøre, hvad Daworo havde sagt. Han tog abernes krukke, og med ét begyndte aberne at følge efter ham. Jægeren levede side om side med aberne, som med tiden blev flere og flere. Jo flere aber, der kom til, jo mere held fik jægeren med at jage. Men det var der ingen andre i jægerens landsby, der troede på.

En dag kom der en tilflytter til byen. Han gik ud for at jage og kom tilbage med tre døde aber. Daworo fortalte jægeren, at der ville falde en forbandelse over tilflytteren. I dagene, der fulgte, døde tilflytterens tre nærmeste familiemedlemmer.

Fra den dag af, var der ingen, der tvivlede på Daworo og jægerens ord. Aberne blev hellige i hele landsbyen, og ingen vovede at gøre dem fortræd.