Jollof rice

Jollof rice

Jollof rice

Denne ret kan findes i hele Vestafrika, men den kommer oprindeligt fra Ghana. Det er en risret med forskellige grønsager. Nogle gange gør man lidt ekstra ud af det – f.eks. i julen – og tilsætter oksekød eller kylling, som i denne opskrift.

Du skal bruge
¼ kop vegetabilsk olie
1 kg kylling, skåret i små stykker
5 kopper vand eller suppefond
2 løg, skåret i tern
1 grøn eller rød chili, fint hakket
3-4 fed hvidløg
3 kopper ris
¼ kop tomatpuré
2 kopper tomater, hakket
2 gulerødder, skrællet og skåret i tern
1 kop grønne bønner
1 kop hvidkål, fint hakket
Salt og peber efter behag

OBS: 1 kop = 2,4 dl.

Fremgangsmåde

  1. Opvarm olien ved medium varme i en stor gryde.
  2. Når olien er varm, svitses kyllingestykkerne en håndfuld ad gangen, indtil de er brune på alle sider.
  3. Læg kyllingestykkerne i en anden gryde og tilsæt vand eller bouillon. Bring det i kog og skru ned for varmen. Lad det simre i 20 minutter.
  4. Mens kyllingen simrer, hældes det meste af olien – med undtagelse af 2-3 spsk – i den første gryde.
  5. Opvarm olien og tilsæt løg og chili. Sautér det hele i 4-5 minutter, indtil løgene er gennemsigtige.
  6. Tilsæt hvidløg og svits i yderligere 1-2 minutter.
  7. Tilsæt ris til løg og chili-blandingen, og varm det hele igennem i endnu 1-2 minutter. Rør tomatpuré i risblandingen, indtil det har fået en rødlig nuance. Tilsæt de hakkede tomater og lad dem koge ned i 2-3 minutter.
  8. Hæld kyllingen og væsken sammen med risblandingen og tilsæt gulerødder, grønne bønner og kål.
  9. Tilsæt salt og peber.
  10. Bring det hele i kog og skrue så ned for varmen. Læg et låg på og lad det simre i 20 minutter.
  11. Når kyllingen er mør, og risene er næsten kogte, slukkes for varmen. Lad det hvile endnu 10 minutter under låg.